Rejse til Polen i dagene 15. april - 4. maj 2024

I april og maj 2024 var Rigmor og jeg på en eventyrlig rundtur i det nordlige Polen. Overordnet er mit indtryk, at Polen ikke er bagud i udviklingen. Motorveje går gennem et fladt landskab præget af fyrreskove og marker brudt af flodsenge omgivet af siv og krat. Langs de mindre veje pryder storkereder landsbyerne. De store byers midte er seværdige og mad og drikke er i topklasse. I det følgende fortæller jeg om turen i detaljer. Billedet er taget i Bialowiezaskoven tæt ved grænsen til Hviderusland.

15. april -  Greifswald

Denne rejse blev afslappet. Hjemmefra havde vi bestilt overnatning på nettet gennem Booking.com og Airbnb. Ved hjælp af gps-tjeneste var det let at finde vej til overnatningsstedet. Alle turens overnatningssteder var i topklasse. Et sted var sengen dog for hård og smal.

Greifswald er en universitetsby på størrelse med Randers beliggende syd for Rügen. Vi ankom en mandag tidligt på eftermiddagen. Byen har en dejlig bymidte med et smukt torv. Den største kirke er Sct. Nikolai opført i munkesten. En dramatisk trappe fører op i tårnet hvorfra billedet mod Mariekirken er taget. Indeni var kirken enkel med gotiske buer, rene linjer, hvidkalkede vægge og et seværdigt østvendt korvindue med en solopgangslignende mosaik i blåt, gult og orange. En pianist spillede Chopin på et flygel. Kirken var så smuk at jeg måtte genbesøge den dagen efter.

16. april - Greifswald

Maleren Caspar David Friedrich blev født i Greifswald i 1774. Første gang jeg så et af hans billeder var i Kunsthalle i Hamburg. Motivet med manden stående på et klippeskær med ryggen til og med udsigt ud over et tåget bjerglandskab, gjorde et stort indtryk på mig. Friederich døde i 1840 i Dresden.

På hovedgaden i Greifswald findes et fint lille museum til minde om Friederich. Museet huser ikke originale billeder, men i kælderen viser en kort film pluk fra Caspars liv. Jeg kan kun anbefale at besøge stedet. Især for at se kopierne af Friederichs værker og lære lidt om hans liv. Som dreng kom Caspar meget ude ved Eldenaklosteret beliggende ved Däniche Wiek. En bus kører fra centrum ud til klosteret. Spørg om vej på Turistkontoret.

17. april - Hiddensee

Hiddensee er en 17 km lang ø beliggende vest for Rügen. Jeg har lært øen at kende gennem forfatteren Hans Cibulka, som i 1971 boede i et lille hus ved klinten fra sommeren og hen på efteråret. Efterfølgende udgav han en lille bog med titlen Havtorntid, som for kort tid siden blev udgivet på dansk. Bogen er en dagbog, som henvender sig til naturelskere.

Rigmor og jeg kørte fra Greifswald til Schaprode på Rügen, hvorfra vi tog færgen til Kloster og gik en rundtur op på til fyrtårnet på Dornbusch. Derefter fulgte vi en sti mod vest gennem en naturskov tilbage til Kloster. Undervejs så jeg den pragtfulde Skov-Forglemmigej. Sidst på eftermiddagen sejlede vi tilbage til Rügen. For at få et fuldt indtryk af øen burde vi have valgt en overnatning på hotel Hotel Hiddensee Hitthim i Kloster.

På facebook fortæller Mogens Bo Henriksen: "Hiddensee er jo ikke mindst kendt for den fantastiske guldskat, der blev fundet der efter novemberorkanen i 1872, og som menes at være lavet ved Harald Blåtands hof - og til dels med redskaber, som er fundet i havnen i Hedeby. Et sted, jeg meget gerne vil besøge."

18. april - Greifswald til Gdansk

Foråret er længere fremme end i Danmark. Markerne er meget store. Langs småvejene står poppelalléer med Mistelten. Et forunderligt syn med den mærkværdige halvsnylter, der danner store kugleformede vækster i trækronerne.

I Świnoujście førte en nybygget tunnel under Oderfloden, der danner grænse mellem Tyskland og Polen. Hele vejen til Gdansk var motorvejsbyggeriet enten i gang eller afsluttet. Det gav mange stop, da den gamle vej var linjeføring for den nye.

Vi havde tid til at køre næsten 75 km ad mindre veje gennem landdistrikter. Det var her vi så de fine mistelten. I lavtliggende marker stod traner, parvis. Her så vi også landsbyernes første storkereder. De sidste 200 km foregik ad motorvej. Storke, traner og mistelten var væk, og landskabet bløde linjer erstattet af snorlige motorvejslinjer. Klokken 17.00 var vi i Gdansk.

19. april - Gdansk

Gdansk centrum er smuk. Fine gamle huse, dejlige gågader, broer, statuer. Da jeg gik i Gdansk hørte jeg mange tale dansk eller norsk. Andre turister end Rigmor og jeg har også opdaget byens herligheder.

Men det, der nok gjorde det største indtryk på mig var kirkekunsten. De meget store murstenskirker huser krucifikser, ikoner, mariaskulpturer etc. Og på Gdansk Nationalmuseum er et dommedagsmotiv af hollænderen Hans Memling. Billedet er forrygende og fomidler de fortællinger kirken udsatte befolkningen for i 1400-tallet. Et besøg i Gdansk bør indeholde et besøg på Nationalmuseet, som huser meget andet.

20. april - Gdansk

Rigmor fandt en meget spændende seværdighed. I den nordlige del af Gdansk og et godt stykke fra centrum er et boligområde fyldt med vægmalerier. Høje boligblokke med gavle dekoreret af forskellige kunstnere. Jeg tror der er mere end 30 værker.

Efter en tids søgen på kortet, fik os pejlet frem hvilken offentlig transport vi skulle benytte. Vi tog sporvognslinje 8 ud til til station Zaspa. Derfra var det ikke helt let. Men det lykkedes. Vi gik mellem store boligblokke i et parklignende landskab. Æbletræerne blomstrede. Der var meget pænt og hyggeligt. Vi følte os velkomne og trygge. Boligområdet var delt i to af en forlængst lukket landingsbane som nazisterne byggede under 2. verdenskrig. Den historie fik vi af en lokal, der kunne tale engelsk. Alt i alt en meget interessant oplevelse. Tak Rigmor og tak Polen.

21. april - Torun

Her et billede af Nicolaus Kopernikus på sit dødsleje, hvor han øjner sin bog med argumenter om universet med Solen som centrum. Bogen blev forbudt af den katolske kirke. Det er tankevækkende, at Kopernikus uden brug af kikkert, kun ved hjælp af sit syn samt vinkelmåler og passer var i stand til argumentere for solen som centrum i universet. En sand videnskabsmand og geni.

Når jeg fortæller historien, skyldes det vores besøg i Torun, hvor Kopernikus blev født sidst på vinteren i 1473. Sit fødehjem er i dag indrettet som museum. Og Kopernikus er byens stolte barn. Spændende at være på stedet.

22. april - Torun

Torun ligger ved Wisla halvvejs mellem udløbet i Østersøen og Warszawa. Byen undgik at blive ødelagt under 2. verdenskrig og er med sin lufthavn et rejsemål for både indlands- og udenlandsturisme. Under vores besøg så vi mange skoleklasser i byens gader.

Det var mandag og lukkedag på museer. Vi gik et par dejlige ture, så på kirker, huse, torv og folk. En hyggelig og afslappet dag. Rigmor købte en gave til vores barnebarn Karla. Billedet viser et videooptrin hvor to piger skulle indynde sig hos en gadesanger med orkester og dans.

På facebook skriver Bo Hellldén: "Jeg ved ikke, om I lagde mærke til det, men nogle steder kan man stadig se den tyske bemaling på enkelte butikker. Toruń er en meget spændende by."

23. april - Torun til Gizycko

Inden afrejsen fra Torun måtte vi ind på bymuseet i byens gamle rådhus. En pragtfuld bygning, med udsigtstårn og kvadratisk gårdsplads. Vi skulle have to T-shirts med Kopernikusmotiv med hjem til Hugo og Sebastian. To af vores børnebørn.

Selve udstillingen var meget fin. Kirkekunst, renæssance sale og en afdeling for nyere kunst. Især malerierne af musikanterne kunne jeg li'. Jeg ville gerne have dem hængende i mit hjem. Opmuntrende akustisk folkemusik af god kvalitet, holder jeg meget af. Vi forlod Torun ved 12-tiden og var i Gizycko tæt ved grænsen til Rusland ved 17-tiden. Flere steder undervejs sagde jeg om landskabet: "neej - hvor det ligner Danmark".

24. april - Ulveskansen

Et besøg i Ulveskansen i det østlige Polen tæt på den russiske grænse er rystende. Det var her Hitler opholdt sig i 800 døgn. Her følte han sig tryg og kunne træffe afgørende beslutninger om nazisternes troppebevægelser på østfronten. Enorme bunkere med 7-8 meter tykke betonlag skjulte Hitlers spartanske hjem. Ingen vinduer.

Men stedet var ikke mere sikkert end en gruppe af Hitlers egne udførte et attentat. Vi så stedet. Den polske formidling var fremragende. Ingen skærme - kun kulisser. Der stod Hitler, der stod den brune lædertaske med bomben. Der stod en officer og der stod generalen. Bordet og bordbenspladen redede akkurat Hitlers liv. Der var desuden billeder af det totalt ødelagte rum efter attentatet. Ranunkelrne er taget i sollys.

25. april - Gizycko til Bialowieza

På trækningen mellem Gizycko og Bialowieza kørte vi ad små landeveje gennem landsbyer med storke. Det er let at forklare hvorfor storken er så dejlig og vækker opsigt. Den er stor og markerer sig med sit røde næb og den sort-hvide fjerdragt. Den knytter sig til mennesket. som bygger redestativer. Jeg så mange steder storken finde føde i grønne lavninger. Og når den ankommer til reden markerer den sin redeplads ved at klappe med næbbet. Den kneprer, siger man. Vi så mange storkereder med storke, når vi kørte ad småveje i det nordøstlige Polen. Hyggeligt.

26. april - Bialowieza

Den første hele dag i Bialowieza indeholdt en kort vandrerundtur, med et besøg i byens ortodokse kirke, et kig fra et fugletårn over enge, hvor vi hørte græshoppesanger samt et besøg i museet med udstoppede dyr fra Bialowiezareservat. Midt på eftermiddagen kørte vi en kort tur til en zoo med dyr fra reservatet. Lidt spøjst sted. Turismen i april er begrænset. Den har året rundt afgørende betydning for byens velstand.

Historisk set er byen Bialowieza bygget omkring det nedbrændte zarslot. Det russiske hof havde privat banegård, med tog til Sct. Petersborg og brugte skovene til jagt. Billeder af store dyrekroppe foran jagtselskabet så vi på Restaurant Carska, som er indretttet i zarens gamle banegård. Sikke et sted og sikke en ånd.

27 april - Bialowieski Park Narodowy

Den beskyttede del af Bialowiezaskoven dækker et kvadrat 50x50 km. 2/3 dele af arealet ligger i Hviderusland. I skoven findes lysninger med landsbyer og til irritation for naturelskere og lokalbefolkningen skærer et nyopført grænsehegn sig gennem skoven fra nord til sydvest. Kernen med særlig beskyttelse d.v.s. færdselsrestriktioner og høj grad af uberørthed dækker i Polen 8x8 km. Arealet af det særligt beskyttede omrtåde i Hviderusland kender jeg ikke.

Bialowiezaskoven er den sidste europæiske lavlandsskov, hvor spontane naturlige processer har fundet sted gennem tusinder af år. Skoven har været beskyttet siden 1921. Den tidligere polske højreregering ønskede at inddrage dele af skoven til skovdrift. Demonstranter blev ved den lejlighed mødt med tåregas. Vi fik en fremragende rundvisning af en engelsktalende guide og naturelsker.

28. april - Bialowieza til Warszawa

Jeg kan egentlig godt lide at køre, når jeg kører. Selvfølgelig er det trivielt og benzinforbrugende, men der er hele tiden noget at holde øje med. Så tiden går bare. I Bialowieza ved den hviderussiske grænse startede tilbageturen til Danmark. Vi havde i forvejen bestilt 4 overnatninger i Warszawa og 2 i Posnan inden turen gik mod Århus.

Vores første møde med Warszawa var skræmmende. Larmende trafik, raslende sporvogne og racende motorcykler. Efter et ganske udmærket aftensmåltid, tog vi en sporvogn over på den anden side af Wisla og gik en tur. Der fik vi et andet billede af byen med aftenlivet ved floden. Det opmuntrede os, og gav os håb om nogle gode dage i byen.

29. april - Warszawa

I mine år som lærer på Kolt Ældrehøjskole brugte jeg Chopin, når jeg skulle slappe af mellem gøremålene. Jeg lyttede til cd-en Chopin 4 Ballades med Murrey Perahia.

Frederich Chopin (1810 - 1849) er fra Warszawa. Lidt specielt er, at Chopins hjerte blev balsameret og er i en boks muret ind i en søjle i Helligkorskirken midt i byen, mens kroppen ligger begravet på Cimetière du Père-Lachaise i Paris.

I den genopbyggede gamle bydel i Warszawa er der hver aften chopinkoncert. Efter nogen overvejelse købte vi billetter. Det var godt. Virtuost klaverspil i en time til rimelig pris. Stor oplevelse.

30. april - Warszawa

Jeg holder meget af at besøge de faste samlinger på et lands nationalmuseum. Nationalmuseet i Warszawa er ikke en undtagelse. Museet er ikke omgæret af international hype og berømmelse, og da vi besøgte stedet, var der gratis adgang. Det er nationens arv, som vises frem. En undtagelse er dog en italiensk Botticelli. Gad vide hvordan de har fået fat i den? Værket af Botticelli ses på det andet billede.

Størst er samlingen af kirkekunst. Og den er fantastisk. Det ene imponerende skilderi efter det andet. Men museet huser også verdslig kunst, som er et besøg værd. Jeg holder meget af skulpturen af skovguden Pan med Syrinxs på skødet. Hendes afvisning er tydelig, og Pan virker helt uforstående.

1. maj - Warszawa

I Polen er 1. maj arbejdernes internationale kampdag og national fridag. Vi spadserede op og ned ad Kongevejen, som i dagens anledning var lukket for trafik. Det var en dag i familiens tegn, med balloner, tryllekunstnere, gademusikanter, maskeoptog, operettesang fra balkon, rytmisk blæserensemble og nye apparater til optagelse af selfier. Der blev flaget med både polske flag og eu-flag. Det var meget hyggeligt, roligt og på alle måder behageligt. Stemningen var som i Lou Reed's sang "Perfect day".

I et mørkt hjørne så jeg dog en gruppe med palæstinensiske flag. De blev formentlig nægtet adgang til Kongevejen. Dagen efter læste jeg på DR's nyhedsflade at synagogen i Warszawa om natten var blev angrebet af molotovcocktails.

2. til 4. maj - Poznan og så hjem

Efter besøget i Warszawa havde vi to overnatninger i Poznan inden turen gik hjem. Poznan er en fin by, med et smukt torv og en stor kirke med orgelmusik og gudstjeneste. Vores besøg blev uden de store oplevelser. I mine tanker var jeg på vej mod Damnark. Vi slentrede rundt, tog en sporvogn ud i et andet kvarter, gik en tur der, fik en øl, spiste og udåndede CO2.

På et torv købte Rigmor denne dejlige buket liljekonvaller. Den kostede ca. 13 kr. og var plukket i skovene udenfor byen. Det er ikke noget man ser i Danmark mere. Sidst vi så det i meget stor stil var i L'viv i Ukraine. Der kunne man købe svampe, blomster, skovjordbær og blåbær på torvet. Alt sammen plukket i skoven. Vores oplevelse med liljekonvallerne i Poznan er en lille rest af det gamle Polen. I dag skuer polakkerne mod nye tider. Buketten er også en hyldest til et land vi så en lille flig af. Tak Polen.