Fire foredrag om skovene syd for Århus
Vilhelmsborg, Dyrehaven og Fløjstrup Skov
Da H.C. Andersen i 1853 besøgte Vilhelmsborg skrev han: ”Det er en ny og særdeles velholdt herregård med en smuk have … alt er fortræffeligt, lige til hønsegården, hvor jeg ordentligt syntes, der så ganske festligt ud”.
I dette foredrag berettes om Vilhelmsborgs historie, og især om Ove Gyldenkrone der i 1824 overtager boet, som var gået fallit. Men familien Gyldenkrone flytter ind, selvom der ikke er noget hovedhus – men en lang og forsømt et-etagers bindingsværkslænge med 34 fag. Da H.C. Andersen 29 år efter besøger herregården fremstår Vilhelmsborg velholdt og med en kun 9 år gammel hovedbygning.
Der fortælles også om Giberå, som i vintermånederne besøges af vandstær, samt om naturen og kunstværkerne langs kysten nedenfor Fløjstrup Skov.
Moesgårdskovene
Der gives et tidsbillede af livet på Moesgård i 1920-erne bl.a. med fortællingen om herregårdens sidste private ejer Botilde Dahl og om hendes måde at drive herregården med sommerpension og ansatte i landbrug, skovbrug og gartneri. Desuden fortælles om hendes syn på skovene og Giberå - et natursyn, som endnu i dag præger skovbilledet omkring Moesgård. Foredraget afsluttes med en gennemgang af plantelivets historie i Moesgårdskovene.
Havreballegård og Marselisborgskovene
Havreballegård var en herregård, som lå hvor Marselisborg Gymnasium står i dag. Den eneste rest fra dengang er en lindeallé, der markerer vejen fra Marselisborg Gymnasium og sydpå ud i Marselisborgskovene.
Fortælling om Havreballegård indeholder bl.a. den dramatiske historie om kommunens overtagelse af ejendommen omkring 1900. Desuden fortælles om Mindeparken, Forstbotanisk Have samt om Dyrehaven. Myten om skovguden Pan og hans forhold til skovnymfen Syrinx er et element i foredraget. ”Skovguden Pan” står på Kongevejen mens ”Syrinx” er at finde ved dammen i Forstbotanisk Have. Begge er skabt af Elias Ølsgaard i 1940’erne. Der fortælles også om skovens markante træer.
Blomsterlivet i Århusskovene
Min interesse for blomsterlivet i Århusskovene startede da jeg i 1963 i biologi på Rosenvangskolen fik til opgave at samle 10 forskellige planter til herbarium. Biologilærer Trine Holst Thomsen oplyste, at blå anemone var på kystskrænterne ved Silistria. Selv om jeg ikke fandt de blå anemoner dengang, var min passion for den vilde natur næret så meget, at jeg i 1970’erne knyttede kontakt til pensionerede gymnasielærer A.E. Skjødt-Pedersen, som drev naturstierne i Havreballe Skov. Gennem fire år var jeg på en ugentlig vandring sammen med den gamle mester, hvor jeg lærte blomsterlivet at kende. I 1980 skrev jeg speciale om botanik, og jeg har siden fungeret som naturvejleder og naturfortæller
Foredraget indeholder fascinerende historier om blomsterlivet i skovene syd for Århus. Der fortælles om planternes vækst og livskrav, samt om forandringer i blomsterlivet gennem de seneste 40 år – hvor nogle blomster er forsvundet mens andre er kommet til.