”Rosenkrigen”
Af naturvejleder Torben Gang Rasmussen
torbengang@gmail.com
Hybenrose, Rynket Rose, Kamtjatkarose, Japansk Klitrose eller Rugosarose. ”Kært barn har mange navne” er et gammelt mundhæld, men for Hybenrose gælder det ikke. Hybenrosen er ikke et kært barn. For første gang i Danmarkshistorien tales der i myndighedskredse seriøst om at bruge sprøjtegifte mod en plante som dufter, har store røde eller hvide blomster, danner spiselige frugter og som ikke er en sundhedstrussel eller et økonomisk betydningsfuldt ukrudt i land- og skovbrug. Den skal fjernes fordi den breder sig på stranden og fordi den udkonkurrerer såkaldt oprindelige danske planter.
I et forsøg på at begrænse Hybenrosens vækst, blev store dele af Ajstrup Strand i foråret gravet op og rødderne fjernet. Kun to måneder efter behandlingen ses, at roserne overlevede. Nye skud er allerede spiret frem fra overskårne og ”glemte” rødder. Og hvor Hybenrose ikke har fået fat står nu gederams, agertidsel, hjelme, strandsennep, skræppe eller draphavre. Tidsel og gederams tyder på, at der er frigjort næringsstoffer i sandet efter gravearbejdet.
Historisk set er rosernes herkomst et resultat af den tidlige globalisering og den interesse for nye planter, der opstod med skolen omkring Carl v. Linné midt i 1700-tallet. Hybenrose stammer fra Kamtjatka og det nordlige Japan hvor den danner krat langs kyster med sorte klitter dannet af lavasand. 1700-tallets botanikere hjembragte planten, og hybenrose blev plantet og beundret i de europæiske botaniske haver sidst i 1700-tallet.Den første Hybenrose på dansk jord blev vistnok plantet på Rømø i 1840-erne af en tysk gartner. Indtil sidst i 1950-erne voksede den ubemærket flere steder i landet. Nu blev planten trendy blandt gartnere og havefolk. Den blev populkær og plantet i skel og langs vejkanter. I sommeren 1961 blomstrede Hybenrose i rabatten langs Jyllands Allé på strækningen forbi Århus Cykelbane.
Hybenrose langs kysterne ved Århus er øjensynligt spredt fra beplantninger foretaget i 1960-erne omkring campingpladserne ved Blommehaven og Ajstrup. På vestkysten af øen Hjelm ved Ebeltoft er den gennem de seneste 20 år indvandret af sig selv. Hyben, som kan flyde, er ført med strøm over Hjelm Dyb og skyllet op på kysten, hvor den er spiret med succes. Hybenrose findes også på Anholt, Samsø og Enebærodde på Nordfyn. Og den har spredt sig langs jyske vestkyst og danner i dag udbredte krat, stedvist i klitterne.
Tanken om at acceptere rosernes frie liv på stranden syntes lige nu at være umulig at gennemføre politisk. Flere betydningsfulde naturvejledere og naturkendere taler i mod denne idé. Og bekæmpelse af hybenrose angives som naturgenopretning.
Men ”Rosenkrigen” vil være tabt på forhånd, hvis ikke der sker en massiv kampange med stort udbud af maskiner på landets kyster og efterfølgende brug af sprøjtemidler. Imidlertid forudsætter brugen af sprøjtemidler, at Hybenrosen kategoriseres som Kæmpebjørneklo. Men Hybenrose er ikke nogen sundhedsrisiko. Dens hyben er spiselige for både mennesker og dyr. Argumentet mod planten er alene, at den udkonkurrerer den eksisterende flora. Alt ville være lettere hvis Hybenrose fremover bliver behandlet som Slåen, Havtorn, Bukketorn eller Hyld...
